23948sdkhjf

Opruster inden Black Friday: Halvdelen ville lukke uden

Danskerne sender rekordmange pakker, med cirka 185 millioner forsendelser i 2022. 

Det viser en ny rapport fra Trafikstyrelsen. 

De mange forsendelser har fået Dao til at udvide med 200 nye pakkeshops i Danmark siden sidste års højsæson fra Black Week i november til og med julehandlen. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Daos netværk tæller i dag cirka 1500 pakkeshops, og virksomheden forventer, at højsæsonen 2024 bliver travlere end nogensinde.

- Selvom vi øger antallet af pakkeshops med cirka 15 procent over et år, er pakkemængden til pakkeshops steget markant mere – med omkring 30 procent. Det betyder, at mange shops oplever en større mængde pakker, selvom der er kommet flere butikker i netværket, udtaler Lars Balsby, salgsdirektør hos Dao og tilføjer:

- Den stigende efterspørgsel kræver en løbende udvidelse af vores netværk. Vi ser flere forskellige segmenter og aldersgrupper handle online, og ikke mindst genbrugstrenden har givet pakkepost vind i sejlene. Vores mål er at sikre, at vi altid kan imødekomme folks behov gennem både bekvem hjemmelevering og en pakkeshop tæt på.

Lars Balsby forventer, at den øgede travlhed hos landets pakkeshops vil få flere til at vælge hjemmelevering under årets Black Friday og julehandel.

Nærbutikker har brug for pakkeshops

Steffen Andersen, der ejer kiosken Bladcentralen Aars i Vesthimmerlands Kommune, bemærker en stigende aktivitet i pakkeshoppen.

- Vi samarbejder med forskellige pakkeaktører som Dao, GLS, Bring, DHL og PostNord, og vi oplever generelt en vækst i pakkevolumen blandt alle aktørerne. Pakkeshops er vigtige for vores forretning, da de sikrer, at der kommer langt flere kunder i butikken og dermed øger salget, udtaler Steffen Andersen.

Jesper Lundberg, der er brancheformand fra Nærbutikkernes Landsforening, fortæller, at nærbutikkerne ikke kan undvære samarbejdet med pakkefirmaerne.

– Pakkeshops er en vital indtægtskilde og spiller en nøglerolle i at bevare nærbutikkerne, og uden pakkeshops ville over halvdelen af dem være nødt til at lukke. Kundestrømmen, som pakkeshops genererer, er afgørende for omsætningen og gør, at kunderne kommer igen og igen. Det skaber stamkunder og holder butikken i gang, siger Jesper Lundberg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094